21st Europe
21st Europe er den ideelle PONDER-case: Et 360 graders projekt, hvor vi bidrager med alt fra strategi til eksekvering af design og den eksterne kommunikation for at skabe noget meningsfuldt. Med rødder i design-verdenen forsøger 21st Europe at udvide Europas fantasi og forestillingsevne. Målet er at revitalisere et stagneret politisk system og vække fornyet optimisme på det aldrende kontinent ved at udtænke designløsninger, der skaber nye visioner for fremtiden på kreative og sommetider utopiske måder.
Opgaven var at skabe et originalt brand, der oser af designhåndværk – en positiv og inkluderende manifestation, der inspirerer til forandring. Med udgangspunkt i konceptet "blueprints" byggede vi et subtilt og teknisk designsprog, der tilføjer både troværdighed og realisme til de fantasifulde projekter. Identiteten er således designet til at være et lærred, hvorpå blueprints er i centrum – et åbent rum, hvor ideer formes.
Med brandet på plads var vi også med til at aktivere det. Vi byggede hjemmesiden og skabte tænketankens annonceringsfilm. Siden pitchede vi historien til medierne, hvor publikationer som Fast Company, Wallpaper og Dezeen dækkede de første blueprints.
På den måde blev 21st Europe en skabelon for det ideelle PONDER-projekt.
Omtalt i


